Mød vores bloggerpanel

Vi har allieret os med en række bloggere, der selv kender alt til dét at være ny i byen. Her vil de dele deres egne erfaringer med at flytte til enten Aarhus eller København og give dig de bedste tips og guides til, hvor du får den bedste burger, drikker den bedste cappuccino, hvor du skal fejre dine fredage og nyde dine søndage.

Hej! Mit navn er Ditte og jeg har boet i Aarhus siden 2009. Selvom det desværre snart er min tur til at flytte ud af byen, og få noget mere plads omkring mig, så vil Aarhus altid være min yndlingsby og vil derfor fortsat være en stor del af min blog. Jeg blogger nemlig på Ditteblog.dk, hvor jeg især elsker at dele ud af mine tips til caféer, restauranter og oplevelser i Aarhus.

Jeg kender til det med at være ny i byen, da jeg selv flyttede fra Sønderjylland til Aarhus lige efter gymnasiet. Jeg håber derfor, at jeg kan være med til at give et godt overblik over byen og fremhæve alle de gode og unikke steder.

Hejsa! Jeg hedder Mie Kirstine er 31 år gammel og blogger på Miekirstine.dk. Jeg har netop fejret 11 års jubilæum som Københavner. Jeg er født og opvokset blandt bøgetræer og grønne marker på Fyn, men få dage efter, at jeg blev student, pakkede jeg hele mit liv sammen og flyttede til København.

Jeg tvivler på, at jeg nogensinde flytter herfra igen, for i løbet af årene, har jeg fået opbygget et liv og en hverdag, som jeg ikke vil undvære for noget andet. Men det har ikke altid været nemt, og det der med at være ny i byen kan have sine udfordringer. Mit bedste råd er at kaste sig op på cyklen og  bare springe ud i det. Gør byen til din egen og find dine favorit-spots ud fra de erfaringer, du gør dig.

Jeg hedder Julie og er født og opvokset i Aarhus c. Jeg har haft min blog i 5 år og det den primært bærer præg af er min interesse for mode, kunst, kultur, rejser og oplevelser. Jeg elsker at gå ud og at være social - også online, så jeg kan dele ud af mine oplevelser.

Jeg har en bachelor i spansk og virksomhedskommunikation og Cand. Ling merc i Corporate Communication fra Aarhus Universitet.

Efter universitetet flyttede jeg til København og boede der i et år. Jeg savnede min by så meget, at jeg nu er flyttet tilbage og bor nu 75 % af tiden i Aarhus og 25 % af tiden i København.

Aarhus er efter min mening den dejligste by at bo i. Den er lige til. Hverken for stor eller for lille, og så blomstrer den hele tiden. Jeg er stolt af at være fra Aarhus - der er noget positivt, ærligt og charmerende over Aarhus og aarhusianere ;-)

Jeg ved præcis, hvordan det er at være ny i byen, så jeg skal nok tage jer tilflyttere i Aarhus i hånden og give jer mine bedste tips til eventyr i Aarhus.

Halløjsa! Kender I det at være ny i byen? Det gør jeg. I sommeren 2013 flyttede jeg for første gang til København fra Jylland (Aalborg), og jeg syntes dengang, at byen virkede meget stor og næsten uoverskuelig, men det synes jeg af gode grunde ikke længere.

Mit bedste råd ift. netop at falde til og føle sig hjemme i København: hop op på cyklen og lad din gps blive din bedste ven, på denne måde oplever du hurtigt, at KBH ikke er så stor endda.

Jeg elsker at gå på opdagelse, også i egen by, hvilket faktisk er noget jeg tror alle vil have det sjovt med, for hvor godt kender vi egentlig vores egen by?

Jeg hedder Mette Høgh, er 20 år gammel, og er født og opvokset i en lille by, lidt udenfor Aarhus. 

For mig er Aarhus den mest charmerende by, der har så meget mere at byde på, end hvad folk går og tror. I sommers blev jeg student, på Aarhus Business collage. Nu arbejder jeg fuldtid med mine sociale medier. Jeg forsøger så vildt muligt at inddrage Aarhus i min blog Mettehogh.dk, og Instagram (Mettehogh) så meget som muligt 

Selvom jeg har boet lidt uden for Aarhus hele mit liv, bliver der ved med at dukke nye sider op af byen, jeg aldrig før har set. Det, jeg elsker mest ved byen, er, at der er så mange små spots, skønne gader, og hyggelige cafeer, man bliver ved med at opdage, selv efter så mange år.

Hej :) jeg hedder Linnéa Funk, og jeg har boet i smilets by i alle mine 28 år. 

Nærmere bestemt bor jeg på Frederiksbjerg og er vokset op i Højbjerg lidt udenfor byen. Til dagligt arbejder jeg som fuldtids Instagrammer og blogger, og så læser jeg en kandidat i Analytisk Journalistik på AU. Jeg har en stærk tilknytning til min hjemby, Aarhus, og jeg bruger byens mange muligheder til næsten alt, hvad jeg foretager mig. Derfor kender jeg de gode hemmeligheder og små overraskelser, som jeg glæder mig meget til at dele med jer.

Jeg hedder Amalie, er 23 år gammel og bosat i indre København. 

Jeg elsker alt, hvad byen har at tilbyde, derfor glæder jeg mig til at dele mine yndlingsspots med jer! 

Der er så mange gemte skatte og fantatiske oplevelser i vores hovedstad - så det er bare med at gribe muligheden. 

Vi har en storby der emmer af liv, med fantastisk kultur og fyldt med fantasi - alt fra litteratur til musik. 

Jeg glæder mig til at tage jer med på tur i mit København!

Jeg hedder Sandra, jeg er i starten og tyverne og bosat i København. Jeg er opvokset på landet, men flyttede hjemmefra og ind til København i den spæde alder af 17 år. 

Siden der har jeg både danset, shoppet og spist mig igennem byens gader.

Jeg deler glædeligt ud af mine tips, som omfatter alt fra gode "insta-caféer", til den bedste snaskede china-box og til hvor der er udsalg på designer stiletter. 

Til hverdag lever jeg af mine sociale medier, herunder min blog www.blogbysandra.dk. Jeg glæder mig til at tage jer med rundt i København!

Jeg hedder Thit og er aarhusianer med kæmpe A. Jeg har altid boet i Aarhus og kender den som min egen baglomme. Alligevel er jeg på en evig jagt efter byens små perler, som jeg med glæde deler og dokumenterer på min blog thitlund.dk

Jeg har min daglige gang i ø-gaderne og kan ikke forestille mig, at jeg skal bo andre steder end her i byens smørhul. Aarhus vokser nemlig på mig, og selvom jeg har boet her i 23 år, bliver byen ved med at imponere og inspirere.

Når jeg ikke snuser rundt med mit kamera eller går tur med min bomuldshund Albert, læser jeg kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Selvom jeg er født og opvokset på Østerbro i København, er jeg på en måde også ny i byen. I sommer 2016 vendte jeg tilbage til København efter tre år i Berlin for at starte på Copenhagen Business School. Der sker meget i en hovedstad i rivende udvikling på tre år. Jeg er tilmed flyttet fra Østerbro til Vesterbro, hvor jeg har fået en fed, lille lejlighed. Jeg har også taget min kæreste fra New York med til København. Med ham er jeg nu igang med at genfinde min hjemby, og det vil jeg tage jer med til i mine indlæg her på Nyibyen.

Når jeg ikke blogger her eller studerer, har jeg gang i andre projekter såsom at skrive bøger og tekster og min egen personlige blog www.silverstories.dk

Jeg hedder Michelle Nielsen og har boet på Vesterbro Torv siden 2009, så jeg ser Aarhus som min by, og jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at bo nogen andre steder. Jeg lever af at blogge på stonemuse.dk og jeg forsøger at inddrage Aarhus, så meget som muligt på min blog. Generelt, så bruger jeg bruger byen rigtigt, RIGTIGT meget og jeg er den, som alle mine venner skriver til, hvis de skal ud spise ude eller opleve byen på en ny måde.

Yaks, det er allerede snart 8 år siden jeg flyttede til København. Eller rettere sagt: flyttede tilbage til København. Der var nemlig lige noget med, at jeg blev født i Brønshøj, noget med en far der så fik arbejde i Østjylland, en halvsøster, som vi savnede i Nordjylland og en mor der oprindeligt var fra Vestjylland. Lang historie, så lad os holde os til den korte; Jeg flyttede tilbage til hovedstaden, og det har jeg ikke fortrudt et eneste lille bitte minut siden. Jeg har taget min bachelor og  kandidat her i byen, og har bået både i Sydhavnen, på Frederiksberg og Amager. I dag bor jeg på Østerbro, er Community Manager på byguiden Yelp.dk, som også er en app, der guider til byens bedste lokale steder, og så har jeg bloggen Copenhagenbyme.com (Instagram; @copenhagenbyme), hvor jeg dedikerer min fritid til skønne København og bæredygtig livsstil. Jeg er også en (vaffel) foodie med stort F samt sociale medier-nørd, frankofil og vild med dansk design - og i det hele taget alt der er fremstillet lokalt og uden brug af flere ressourcer end nødvendigt. Jeg glæder mig til at dele mine tips med jer her på siden! 

Vi hedder Sidsel og Lasse og har boet sammen i en lille lejlighed i Aarhus siden 2010. Derudover har vi sammen drevet livsstilsbloggen sidseloglasse.com siden 2009. Sidsel har en kandidatgrad i Oplevelsesøkonomi og arbejder som Digital Producer hos HELE VEJEN, mens Lasse har en kandidatgrad i Medievidenskab og arbejder med PR og marketing hos Minimum. Aarhus er og bliver vores yndlingsby, men vi har hver især også boet i blandt andet Sydney, København og San Diego i løbet af de sidste seks år. Vi elsker at udforske Aarhus og gøre brug af byens mange tilbud og muligheder, som der bliver flere og flere af i takt med den voksende popularitet, den jyske hovedstad har oplevet de seneste par år.

Skønne København har i 13 år været ”min by”. De sidste 7 år har min adresse været et gammelt tørreloft på Nørrebro lige ved Dronning Louises Bro - et smørhul lige mellem det pæne indre by og det rå og kantede ydre Nørrebro.

København er en by som på alle måde opfordrer til at gå på opdagelse. Den er muligvis lille, men altid i rygende udvikling, samtidig med at ”klassikerne” består og giver byen mere sjæl end nogen anden by jeg nogensinde har frekventeret.

Til hverdag arbejder jeg som sygeplejerske og ved siden af ernærer jeg mig som boligblogger og freelance selverfaret boligstylist med en stor forkærlighed for genbrug, planter og dansk design - særligt med en stor forkærlighed for spektrummet: "de små, lokale, skæve og kreative"

Hej med jer!  Oprindeligt kommer jeg fra en lille, dejlig by der hedder Skave, men for to år siden flyttede jeg til Århus for at studere; det betyder også at jeg netop er gået i gang med tredje år på universitetet, hvor jeg læser psykologi. Udover at studere er jeg vikar i en integreret børnehave og frivillig ved Dansk Flygtningehjælp, to ting jeg er meget glad for. I min fritid elsker jeg at skrive, og ikke nok med at jeg blogger om det at være ny i Århus her på nyibyen.dk, kører jeg også på min egen blog nymaane.dk.

Jeg kunne selv have brugt en side som denne, da jeg flyttede til Århus, og glæder mig rigtigt meget til at dele mine erfaringer om det at være tilflytter!