Forældrekøb

Når man er ung og budgettet er stramt, kan det være noget af en udfordring at finde en bolig – særligt, hvis man vil bo centralt i en af de store studiebyer.

For de rekordmange nye studerende, der samler sig i landets studiebyer, kan boligmarkedet byde på en hel del udfordringer. For at komme uden om de lange ventelister til de populære kollegieværelser eller den intense kamp for at finde en lejelejlighed eller et værelse, kan et forældrekøb for nogen være løsningen.

Forældrekøb?
Princippet med forældrekøb er, at forældrene køber en ejerlejlighed, som de så lejer ud til deres barn. På den måde kan de hjælpe deres barn godt på vej med en god bolig og et trygt hjem. Med et forældrekøb er det dine forældre der betaler ydelserne på boliglånet, og dig der betaler husleje til dem som en reel lejer. Er boligen stor nok til flere beboere, er det meget almindeligt, at man også udlejer et eller flere værelser til andre unge. Som lejer er der også mulighed for at modtage boligsikring, hvilket kan indgå i det samlede regnestykke.

Regler ved køb og leje
Når I kigger efter lejlighed til forældrekøb, er noget af det første, I skal sikre jer, at lejligheden rent faktisk godt må udlejes. I en del andelsforeninger kræver vedtægterne eksempelvis at ejeren af lejligheden selv er bosiddende på adressen.

Med forældrekøb er det derudover vigtigt, at I fastsætter en leje, der svarer til markedslejen, selvom du lejer af dine forældre. I den forbindelse bør I, i fællesskab udarbejde en lejekontrakt, hvor aftalen mellem dig og dine forældre og eventuelle andre lejere, står beskrevet. Her kan en advokat eller revisor rådgive om fastsættelse af markedsleje, øvrige lejevilkår, skattemæssige forhold ved udlejning og salg. Det er nemlig vigtigt, at I får fastlagt lejen rigtigt; Sætter dine forældre den for lavt, kan Skat betragte det som en gave, der skal beskattes hos dig som lejer. Bliver lejen derimod fastsat for højt, kan det give problemer med boligsikring.

Hvorfor ikke låne selv?
Forældrekøb er blandt andet blevet populært fordi de som studerende med en lav indkomst er svært at optage et lån. Som udgangspunkt kan du godt selv låne pengene på helt traditionel vis, men i praksis vil mange få et nej, hvis man som studerende spørger efter et stort lån, da rådighedsbeløbet efter de faste udgifter ikke vil være stort nok. Når forældrene derimod træder til som lånere, er der typisk større sikkerhed for, at lånet bliver betalt tilbage, og banken eller sparekassen mere villige til at låne.

Fire ting du skal holde øje med ved boligkøb:

  • Er det en veldrevet ejer- eller andelsforening? Er der store investeringer på vej i foreningen? Det er vigtigt at vide, hvad man går ind til. Skal der for eksempel laves nyt tag, facade, ny opgang eller lignende i en nær fremtid, så er det en udgift, du skal budgettere med.
  • Kan lejligheden udlejes? Undersøg, om der er begrænsninger i vedtægterne vedrørende muligheder for at udleje. Vær især opmærksom på vedtægterne i en andelsforening. Her er det ofte ikke tilladt at udleje lejligheden.
  • Har lejligheden den rette størrelse? Er den delevenlig, så du kan bo der med en eller flere andre? En større lejlighed, som i nogle år huser flere lejere, kan måske senere være rammen om dit fremtidige liv i byen. Ved at få overdraget lejligheden, med de muligheder skattelovgivningen rummer, kan det være en attraktiv måde at få en god bolig mange år frem.
  • Har lejligheden en god beliggenhed? Beliggenheden betyder meget for muligheden for at sælge lejligheden på et senere tidspunkt - og for at sælge med en mulig fortjeneste.