Lejebolig – en miniguide til lejemarkedet

Står du ikke overfor at skulle købe en andel eller din egen lejlighed i byen, så er du blandt størstedel af de unge mennesker, der hvert år begiver sig ud på lejemarkedet. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange forskellige regler, reguleringer og love, du som lejer er omfattet af. Vi har forsøgt at gøre det lidt mere overskueligt, og samlet nogle af de oftest spurgte spørgsmål fra lejere.

1.       Kan jeg overdrage min lejlighed til en god ven?
Nej - ikke umiddelbart. Dette kan som udgangspunkt kun ske, hvis man får udlejers tilladelse. Husk, der er særlige regler for ugifte samlevende og for ægtefæller.

2.       Må man altid gerne bytte sin lejlighed?
Nej, for at få lov til at bytte skal man opfylde visse betingelser. Bytte bliver nemlig faktisk betragtet som en genudlejning, og derfor skal der gives et varsel til udlejer på tre måneder. Det kan derudover være, du har et længere varsel i din kontrakt, som du skal sørge for at tjekke. Udlejer har desuden mulighed for at modernisere lejemålet, inden byttepartneren kan flytte ind, og indrette huslejen efter dette.

3.       Må huslejen stige med mere end en bestemt procentdel om året?
Som udgangspunkt er der ingen regler for, hvor mange procent huslejen må stige med. Gennemføres der forbedringer, kan udlejer eksempelvis kræve mere i leje, mens nogle lejere har en særlig konto for indvendig vedligeholdelse. I de fleste større kommuner er huslejen fastsat på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med at drive ejendommen plus et afkast til ejendommens ejer. Hertil kommer et fast beløb pr. kvadratmeter til vedligeholdelse af ejendommen. Der er forskellige instanser, hvor du kan få undersøgt om din husleje er lovlig. Tjek blandt andet LLO.dk.

4.       Kan jeg kræve betaling for mine forbedringer af den nye lejer, når jeg flytter?
Nej. I private udlejningsejendomme har den lejer, der flytter, ikke noget juridisk forhold til den nye lejer. Begge lejere har skrevet kontrakt med udlejer. Den fraflyttende lejer kan have krav på refusion for forbedringer, som lejeren selv har foretaget. Det krav skal i givet fald rettes mod udlejeren. Dette gælder kun, hvis det er aftalt mellem lejer og udlejer, inden forbedringen blev foretaget, og efter de særlige regler, der gælder for dette.

5.       Kan man selv bestille håndværkere til sin lejlighed eller ejendommen?
Det afhænger af situationen. Oftest kan der være tale om to situationer, hvor det er nødvendigt med håndværkere:

Vedligeholdelse af lejemålet.
Man må her kigge i sin kontrakt for at se, hvem der skal stå for at vedligeholde den pågældende del af lejemålet. Er det lejer selv, kan man rekvirere håndværkere, da man jo selv skal betale for dette arbejde. Er det udlejer, der skal vedligeholde, skal man skriftligt give udlejer besked på, at der er noget ved lejligheden, der mangler vedligeholdelse, og bede udlejer om at rekvirere håndværkeren. Modsætter udlejer sig alligevel dette, kan tvisten afgøres af huslejenævnet.

Mangler i lejemålet.
Hvis det drejer sig om helt uopsættelige opgaver - såsom lækkende gasrør eller vandrør med store huller i, så kan man som lejer godt selv bestille håndværkerne. Man skal dog altid først forsøge at kontakte sin udlejer, for at få denne til at afhjælpe problemet. Som udgangspunkt er det den person, der bestiller håndværkerne, der har ansvaret for at betale dem. Så uanset hvad problemet og behovet er, så start med at kontakte din udlejer. Er det ikke uopsættelige reparationer, som f.eks. et løbende toilet, kan man gå til huslejenævnet, der kan pålægge udlejer at få bragt forholdet i orden.



Kilde: LLO.dk