19/5/2017

17 uortodokse cykelregler du skal kende i København

Skrevet af:
Copenhagenwilderness

Det er nemt at cykle, det er sundt og godt for livskvaliteten, såvel som for samfundsøkonomien og miljøet. 

MEN det kan erkendt være meget overvældende, stressende og forvirrende at sætte sig i sadlen i København. Cyklen er nemlig en meget vigtig del af vores infrastruktur. Den er et transportmiddel og altså ikke et "udflugtsmiddel". Så det går stærkt mange steder og lunten kan være kort. 

Så er du Ny i Byen, så er det super vigtigt at du overholder de helt basale færdselsregler på cykelstien, særligt når du bevæger dig rundt i midtbyen i myldretid. 

Københavns Kommune har faktisk været behjælpelig med en lille guide, som kan hentes her. Den er lavet til turister, men den opsummerer meget godt de gængse ”how to behave” i cykeltrafikken, så alle kommer sikkert frem.

”Cykelsti-terrorister ”er der en del af i København. Men dem skal du selvfølgelig ikke tage ved lære af! Du skal selvfølgelig være en dem der spreder god cykelkarma, hvilket 100 % starter med dig selv! 

Så hermed et par uortodokse do’s og dont’s til god stil på cykelstien:

1. Turister kan være farlige på cykelstierne. De kender slet ikke vore cykelkultur eller til vores færdselsregler. Så VOGT dig! De er heldigvis nemme at spotte, da de typisk cykler i grupperinger på helt ens lånecykler – gerne med cykelkurve. Desuden slentrer turisten gerne lidt mere end gennemsnitscyklisten, de cykler langsomt og standser uden stopsignaler. Hold afstand og sænk farten omkring dem. 

2. At ryge cigaretter imens du cykler i en stime - NOT COOL! Det er hverken lækkert at cykle bag ved eller holde ved siden af ved et signallys. 

3. Lad være med at køre op foran alle andre cyklister, der holder for rødt. Ingen gider have din pedal eller hjul kørt op i benet. Specielt skal du ikke køre op foran cyklister der lige har overhalet dig! 

4. Pludselige opbremsninger fordi du spotter et interessant butiksvindue, en bekendt på gaden eller "akut" skal svare din telefon midt på cykelstien - STOP det! STOP først når du har kigget dig tilbage over skulderen og signaleret. Sandsynligheden for at du har en anden cyklist i røven, er ret stor! 

5. Hold før stregen og ikke midt i fodgængerovergangen. 

6. Skrue ned for musikken eller nøjes med kun en ørebøf i øret! Du kan ikke høre når vi ringer, du mister fornemmelsen af omverdenen og du risikerer at tabe koncentrationen, imens du lytter til dagens podcast. 

7. At cykle 3 ved siden af hinanden er bare ikke acceptabelt! 2 er belastende nok! 

8. Jf. Punkt; 4 pak nu de mobiler væk – det er farligt når I cykler og samtidig snapper / laver instastories af jeres cykel-sommerben. 

9. Det der med at låse din cykel fast til en andens! Det giver fjender! 

10. At stjæle nabocyklens sadel-nettopose er decideret ondskabsfuldt! 

11. Brooks sadlers levetid på Nørreport station =. ca.1 weekend! Det har jeg personligt erfaret hele 3 gange. Ikke flere Brooks sadler til mig. 

12. Sluk andres diodelys, når de har glemt det i farten.

13. Gentag efter mig: ”Cykelkurve er IKKE skraldespande”!!!!!!! 

14. Cykel aldrig og jeg mener aldrig igennem Kongens Have, selvom mange gør det. Personligt er det sjældent lykkes mig at slippe uden om deres parkvagt/gartner! De siger ikke pæne ting! Men så kan jeg lære det, hvilket jeg også har gjort! Men så nyder man også haven lidt længere. Overall er det STRENGT forbudt at cykle i indre bys parker.

15. En anden have hvor mange ofte (fejlagtigt) trækker cyklen igennem er Botanisk Have. Personligt gjorde jeg det i mange år uden at studse over skiltningen, som jeg egentlig bare troede signalerede "cykling forbudt". Det gør de ikke! Der må SLET ikke være cykler i haven. Det giver god mening, men det er altså en smule ærgerligt når man gerne vil skyde igennem fra Nørreport og man lige vil nyde den skønne have, på vejen hjem fra job. Cyklerne skal blive ved indgangene. Jeg tør ikke andet nu :)

16. Sørg for at stille din cykel indenfor markeringerne på især Nørreport station! Du risikerer at din cykel flyttes langt væk! Der er lige pludselig mange sorte cykler med flettet cykelkurv!

17. Det der med at fyre en ordentlig "hakker" af ud til siden! Jeg ved ikke hvor du er opdraget eller hvordan du kan tro at tyngdekraften, hastighed og vindforhold ikke har indflydelse på dine væsker! MEN AD :P

Cykel pænt og smil til "naboen" det smitter- hilsen cykelrytteren;)

Copenhagenwilderness

Skønne København har i 13 år været ”min by”. De sidste 7 år har min adresse været et gammelt tørreloft på Nørrebro lige ved Dronning Louises Bro - et smørhul lige mellem det pæne indre by og det rå og kantede ydre Nørrebro.

København er en by som på alle måde opfordrer til at gå på opdagelse. Den er muligvis lille, men altid i rygende udvikling, samtidig med at ”klassikerne” består og giver byen mere sjæl end nogen anden by jeg nogensinde har frekventeret.

Til hverdag arbejder jeg som sygeplejerske og ved siden af ernærer jeg mig som boligblogger og freelance selverfaret boligstylist med en stor forkærlighed for genbrug, planter og dansk design - særligt med en stor forkærlighed for spektrummet: "de små, lokale, skæve og kreative"