28/2/2017

3 Bowls i København

Skrevet af:
Copenhagenwilderness

I København er vi blevet aldeles glade for at få vores mad serveret i skåle med alverdens toppings der sirligt dækker overfladen - vi er blevet ramt af "Bowl Food Trenden", hvor alt fra morgenmad, frokost og aftensmad indtages af skåle uden behov for brugen af kniv. Bowl trenden er præget af en sundhedsfaktor - hvor rene råvarer og superfoods udgør det primære. Smoothie bowls, Poke bowls, Acai bowls, Porridge Bowls... variationerne er mange.Men det de har til fælles er, at de ALLE er yderst instagramvenlige :)

Jeg guider her til 3 af mine Københavner Bowl favoritter, hvoraf den ene også er at finde i Aarhus.

"Den gamle"

Photocredit: Grød

En af de første på banen og som efterhånden har en del år på bagen er "Grød". Hos Grød kan man som navnet indikerer få serveret grød på et utal af forskellige måder - fra morgenmad til aftensmad - her er noget til hele døgnets behov. Deres toppings er mange og kombinationerne vanvittig lækre. Og så behøver man ikke tage hele vejen til København - "Grød" ligger nemlig også i Aarhus.

Adresser: Se dem hér.

Den med "The Beast" 

 

Hos Bowl Market serveres de lækreste bowls med især fokus på morgenmaden – de serveres så til gengæld også hele dagen. Blandt dem er det uden tvivl deres Acai Bowls "The Beast" og "WTF" som har gjort størst indtryk på mig. Næste gang jeg gæster den lille hyggelige bix vil jeg kaste mig over deres frokost/aftensmads bowls

Adresse: Gasværksvej 3, København V

"Den nyeste"

Hos California Kitchen kan man få serveret de mest velsmagende frokost/aftensmad bowls - og jeg har været dem alle igennem på de bare 3 uger de har ligget i min karré. Velsmagende, lækre råvarer og fantastiske dressinger. Og så må stemningen derinde siges at være helt i top med deres California vibes.

Adresse: Nørrebrogade 12, København N

 

Copenhagenwilderness

Skønne København har i 13 år været ”min by”. De sidste 7 år har min adresse været et gammelt tørreloft på Nørrebro lige ved Dronning Louises Bro - et smørhul lige mellem det pæne indre by og det rå og kantede ydre Nørrebro.

København er en by som på alle måde opfordrer til at gå på opdagelse. Den er muligvis lille, men altid i rygende udvikling, samtidig med at ”klassikerne” består og giver byen mere sjæl end nogen anden by jeg nogensinde har frekventeret.

Til hverdag arbejder jeg som sygeplejerske og ved siden af ernærer jeg mig som boligblogger og freelance selverfaret boligstylist med en stor forkærlighed for genbrug, planter og dansk design - særligt med en stor forkærlighed for spektrummet: "de små, lokale, skæve og kreative"