1.-3. september: Food Festival
På fredag løber årets fedeste arrangement af stablen – nemlig Food Festival! Jeg er dernede hvert eneste år, og jeg elsker at se, hvordan festivallen bare vokser og vokser. Der er tusindvis af boder, skøre arrangementer og seje mennesker. Jeg kan kun give det mine varmeste anbefalinger! Læs mere her.
8. september: Ladies Meet
Ladies First arrangerer altid super spændende netværksmøder for kvinder, og den 8. september har de 5 års fødselsdag. Der fejrer de ved at invitere nogle af de sejeste damer til at holde oplæg på Stiften. Så hvis du interesserer dig for kvinder og karriere, må du endelig kigge forbi. Læs mere her.
15. september: Danmarks Største Fredagsbar
Hvis du er studerende i Aarhus, kommer du hurtigt til at stifte bekendtskab med Danmarks Største Fredagsbar, som er et stort udendørsarrangement i Universitetsparken. I løbet af dagen er der forskellige konkurrencer, og om aftenen er der koncert. Hvis vejret holder, plejer det at være rigtig hyggeligt. Læs mere her.
17. september: Vild med yoga
Er du en yogi? Så skal du kigge forbi Mindeparken søndag den 17. september, når Femina afholder et stor udendørs yoga-event. Læs mere her.
17. september: MegaKup på Godsbanen
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har været til MegaKup. Det er et stort marked, hvor den Rå Hal på Godsbanen bliver fyldt til randen med second hand tøj, og jeg kommer næsten altid derfra med noget. Dørene er åbne fra klokken 12-15. Det eneste minus er, at man skal betale for entre. Læs mere her.
28. september: Company Dating
Er du også usikker på, hvad du skal, når du er færdig med at læse? Så kan det være, du skal kigge forbi arrangementet Company Dating, hvor du får lov at speeddate forskellige virksomheder – nationale som internationale. Jeg har aldrig selv været til det, men jeg har kun hørt rigtig godt om det. Læs mere her.