Mit Nørrebro byder på et væld af spændende, anderledes, billige og hyggelige caféer og restauranter. Særligt er vi velsignede med stemningsfulde spisesteder der har specialiseret sig indenfor ét snævert område. Nørrebro er langt mere end shawarma, pizza og burgers - selvom vi sådan set har et rimeligt godt udvalg af især sidstnævnte "hofret": Slider's, Cock's & Cows, Burger & Bun, Grillen Nørrebro, The Bronx Burger Bar.
På Shawarma-fronten er man på Nørrebro fritaget for at tage
stilling til, hvor kvarterets bedste Shawarma kan købes, da der på årligt basis afholdes "Shawarma Mesterskaberne". Sidste års vinder blev
Kösem på Nørrebrogade 186. Min personlige favorit ligger dog lige et par
husnumre længere nede af gaden: Durum Bar på Nørrebrogade 195 - den tager man
aldrig fejl af!
På specialitetsfronten har vi for eksempel den fornyeligt åbnede GAO Dumpling Bar i Blågårdsgade, hvis vision er at byde på simple, lækre, for ikke at nævne virkelig billige, Dumplings! Gør jer selv den tjeneste at prøve dem og hop ikke ”Bobbel-vaflen” med is over til dessert!
"The
Double Menu" - 2 bakker valgfri Dumplings og 3 kolde tilbehør. Den Bok
Choy er kærlighed!
Lige ved siden af GAO ligger Blue Taco, hvis blå tacos (den er god nok, de er blå) bages mens man venter. Èn ting er, at det ville være en decideret synd ikke at smage disse vanvittig smagfulde og velkrydrede mexicanske specialiteter når man befinder i det ”sydlige” Nørrebro, en endnu større synd ville være at overse deres ”Chickpea Sticks” på menukortet! De er på ingen måde ”en deler”, så sørg for at bestille til sidemanden også!
En tredje Nørrebro-perle som har gjort én specialitet til deres levevej og som enhver ”københavner” med en smule respekt for sig selv, bør kende til er FætterFætter, som serverer en vaskeægte studerende-spise, 80’er snacktrend og sportshal klassiker: TOAST’EN! FætterFætter ligger på en sidegade lidt længere nede af Nørrebrogade, parallelt med Blågårdsgade på Griffenfeldsgade 17. Her har man forfinet toasten og erstattet den klassiske Pariser- og Cowboytoast med blandt andet: ”Fucking Toast”, ”Tuna Meltdown” og ”Cheesus Christ”.
FætterFætter er hyggeligt indrettet, servicen fantastisk og toastene eminente, for ikke at nævne billige. Mit sidste besøg bød på en "Good Morning Sunshine" menu til 95 kr. og en lækker hjemmelavet Lemonade. I menuen serveres en "Good Morning" toast med et perfekt pocheret æg på toppen og en "Avocado Goat" toast, hvor gedeosten er skøn og kraftfuld (der serveres meget "smagløs ged" i København). Til menuen serveres der kaffe ad libitum, hvilket altid glæder denne kaffoman. Den sidste toast i menuen var en ”Dessert toast”, en: "Honey Butter Cinnamon”, som jeg snildt kunne have spist 2 af.
Good
Morning Sunshine…Indeed!
I
Honey Butter Cinnamon himlen.