8/6/2017

Stop med at tro, at du har mere travlt, end alle mulige andre har

Skrevet af:
Caroline Sølver

I dag deler jeg et indlæg, der er lidt anderledes end dem, jeg normalt skriver. De andre omhandler tit emner som, hvor man kan få den bedste kaffe i København og andre positive temaer. I dag skal vi over i en lidt anden boldgade: 

For at sige det kort ville jeg være meget rig, hvis jeg fik en krone, hver gang jeg blev fortalt, hørte eller læste, at nogen har travlt. At have travlt er det nye sort. Og det kan godt være, at du har travlt. Det er bare ikke lig med, at der er nogen, der er interesserede i at høre om det. Og mon ikke at hvis du går dag ud og dag ind og giver udtryk for, hvor travlt du har, vil ende med faktisk at få dig til at føle, at du har endnu mere travlt? Sådan er det nemlig ofte, når man siger ting højt. Så begynder man også at tro på dem. Velkommen til dagens sure opstød fra mig: stop med at tro at du har mere travlt end alle mulige andre har.

Selvfølgelig, hvis du virkelig har for travlt, og det er på grænsen til at hedde stresset, så skal du tage det alvorligt. Det er bare ikke den form for travlt, jeg beskriver her. Den slags er, når den unge blogger skriver på sin blog, at hun simpelthen har haft så travlt, at hun ikke har udvalgt en vinder til sin giveaway. Som hun postede for flere måneder siden. Samtidig har hun travlt med at dokumentere sit fede liv med shopping, kaffe med veninder og gå-i-byen-snaps. Jeg kender ikke til hendes virkelig liv, men mon ikke der indimellem de dokumentationer ville være tid til lige at finde en vinder. 

Den anden slags travl er, når din studieveninde konstant og dagligt fortæller dig, hvor travlt hun har. Hun er træt, fordi hun har så travlt, at hun står op kl. 6 om morgenen. Hun skal træne. Hun skal arbejde. Så skal hun læse. Hun skal i skole. Og nå ja, hænge ud med sine venner og kæreste. Vågn lige op: det skal vi sgu allesammen. Vi er nødt til at stoppe med at bruge “travlhed” som en slags konkurrence og måde at kommunikere med folk på. 

Den tredje slags travlhed er en, jeg oplevede for et par dage siden over sms. Jeg har solgt en top til en kvinde, og vi skulle aftale at mødes. Jeg skrev til hende, at jeg var i hendes bydel en dag fra kl 9-17, og om det passede hende at mødes. Hun skrev tilbage: “Jeg arbejder helt almindelige arbejdstider – og har som sagt to børn at passe resten af eftermiddagen”. Måske, jeg læser for meget ind i det, men jeg blev ret provokeret. Jeg kender ikke kvinden, men alligevel føler jeg, at hun dømmer mig og mit liv over en sms. Jeg har ikke svaret hende endnu. 

Problemet er, at når du fortæller andre, hvor travlt du har, så insinuerer du, at du er vigtigere end dem. Din tid er mere værdifuld end deres. Og lad os lige være real. 1. alle har sgu travlt på den ene eller anden måde. 2. Hvis du er et nogenlunde voksent menneske, så er der ikke nogen, der tvinger dig til at træne. Der er ikke nogen, der tvinger dig til at gå i skole. Der er ikke nogen, der tvinger dig til at få børn. Det håber jeg i hvert fald ikke. Du råder over din egen tid. Du kan altså prioritere, hvad du vil. Måske du ikke føler, at du har tid til at træne, men du gør det, fordi det gør dig glad. Så stå ved dit valg om at bruge din tid og husk på, at ingen tvinger dig til det. 

Lær at vælge hvordan du bruger og prioriterer din tid. Hold op med at brokke dig. For i virkeligheden, er det faktisk ikke nogen, der gider at høre på, hvor travlt du har. Måske din mor, hvis nogen… men jeg tror ikke engang, hun er interesseret…

Hvis du føler, at du drukner i travlhed, og det ikke føles godt, så sig det højt og få noget hjælp. Der er en forskel. Og til alle dem, jeg tidligere har fortalt, at jeg har tralvt; jeg undskylder. Fra nu af er alle undskyldninger med “jeg har travlt” samt umotiverede forklaringer til min omverden om, hvor travlt jeg har bandlyst fra mit ordforråd. Måske også fra jeres? 

 Disclaimer: 

Tag ikke dette indlæg alt for seriøst ;)

 

Caroline Sølver

Selvom jeg er født og opvokset på Østerbro i København, er jeg på en måde også ny i byen. I sommer 2016 vendte jeg tilbage til København efter tre år i Berlin for at starte på Copenhagen Business School. Der sker meget i en hovedstad i rivende udvikling på tre år. Jeg er tilmed flyttet fra Østerbro til Vesterbro, hvor jeg har fået en fed, lille lejlighed. Jeg har også taget min kæreste fra New York med til København. Med ham er jeg nu igang med at genfinde min hjemby, og det vil jeg tage jer med til i mine indlæg her på Nyibyen.

Når jeg ikke blogger her eller studerer, har jeg gang i andre projekter såsom at skrive bøger og tekster og min egen personlige blog www.silverstories.dk