Når man flytter bolig, så skal man ofte bruge nye møbler. Måske de gamle ikke passer i størrelsen i forhold til den nye bolig. Det kan også være, at dem du har i forvejen er så gamle, at de ikke er værd at flytte med.
Hvis det er en ny seng eller madras, du eller dine børn skal bruge, når I skal flytte, så er der nogle ting i skal være opmærksomme på for, at vælge den rigtige seng eller madras. Her kan du blive klogere på, hvordan du vælger den rigtige madras eller seng til dig eller dit barn.
Vælg det rigtige materiale
Sengemadrasser kan være lavet af forskellige materialer. I Danmark er madrasserne oftest lavet som enten skummadras, springmadras eller latexmadras. De forskellige madrasser er gode til forskellige ting.
Skummadrassen er god til personer, der ønsker en forholdsvis billig madras, eller som er på udkig efter en topmadras. Ofte er børnemadrasser lavet som skummadrasser, da børn ikke vejer ret meget, og de derfor ikke på samme måde har behov for støtte som en voksen har. En skummadras er ikke bare en madras, de er lavet på mange forskellige måder for at opfylde mange forskellige behov.
Springmadrassen er bygget op af fjedre, hvor skummadrassen er bygget op af skum. De er derfor bygget op på forskellige måder. Udover at madrassen er bygget op af fjedre, så indeholder den også masser af polstring og et godt betræk. Derfor er du sikker på en god og behagelig madras med en god ventilation der kan holde i mange år, hvis du vælger en springmadras.
Latexmadrassen indeholder latex, som er et naturligt materiale, der udvindes af saften fra gummitræer. Det gør, at en latexmadras ikke så let bliver trykket som andre madrasser og vil vende tilbage til sin oprindelige form selv efter hårde tryk. Den giver desuden støtte der, hvor trykket er, hvilket for mange mennesker betyder, at de får en bedre nattesøvn. En latexmadras er meget god til at regulerer fugt og varme og er derfor også behagelig at sove på, når det er varmt.
Vælg den rigtige seng
Udover forskellige madrasser så findes der også forskellige senge. Her er blandt andet elevationssenge og kontinentalsenge populære valg. Med en elevationsseng kan du indstille den i flere punkter. Det betyder, at hvis du vil sidde og læse i din seng, så behøver du ikke længere tage en pude i ryggen og sidde op af sengegærdet. Du bruger fjernbetjeningen, og så bliver sengen nærmest til en stol, du kan læse i.
Hårdheden på sengen eller madrassen
Når du køber en ny seng, så skal du også vælge hvilken hårdhed den skal have. Hårdheden på din seng afhænger af hvilken vægt du har. Jo højere vægt, jo hårdere skal din seng være for, at du sover behageligt i den. Derfor kan der også være forskel på, hvilken hårdhed på sengen du og din partner skal have.
Ofte vejer manden mere end kvinden og skal derfor bruge en hårdere madras end en kvinde. Det er, fordi jo mere man vejer, jo mere støtte har man ofte behov for. Der er står forskel på, hvad en mand på 90 kilo skal bruge af støtte og en kvinde på 60 kilo skal bruge.